Om os
Hej – og tak fordi du kigger ind og vil lære mere om os
Vi er et meget lille team, der brænder for grafisk design, interiør, trends og tendenser. Faktisk er vi så lille et team, at vi faktisk kun består af en person med mange hatte på.
Den person er mig – Sophie Stefansen. Jeg er den grafiske designer bag alle designs, jeg er webdesigneren bag hjemmesiden og markedsføringschefen bag annoncerne.
Jeg er selv uddannet Grafisk Designteknolog i Aalborg – og læser nu Digital Konceptudvikling. Det har altid lagt i kortene at jeg skulle arbejde med noget kreativt og udleve min drøm om at skabe og forskønne.
Kontrast Plakat blev til i foråret 2021 – som en del af min praktik. Jeg havde den fantastiske muglighed for at gå i praktik i egen virksomhed og i samarbejde med dygtige erhvervsfolk og undervisere – kunne jeg så småt starte mit lille univers af plakater.
Nogle af plakaterne er helt nye designs og inspireret af moderne tendenser. Men det er virkelig tændte ideen hos mig om at skabe mit univers – var at jeg pludselig opdagede min helt egen stil i en notesbog fra IKEA i en undervisningstime på mit studie.
Det var tilblivelsen af ansigterne som ses på en del af mine plakater. Jeg har i skrivende stund kun tegnet to ansigter – og de er begge blevet brugt i flere designs og sammensætninger.
De er en fortælling om det uperfekte perfekte, sammenspillet og kontraster.
Kontrast er blevet min identitet – ikke fordi alle mine plakater symbolisere noget specielt kontrastfyldt. Men fordi jeg arbejder med et mix af håndtegnede illustrationer såvel som digitale, typografi og geometriske former – alt sammen i kontrast til hinanden. Mine nyere plakater har dog ikke helt sammen fokus – men internt står de i kontrast til hinanden og det synes jeg skaber en spændende dynamik.
Jeg kan selvfølgelig også godt lide tanken om fornyelse – både i forhold til skiftende trends men også på den måde, at jeg som kunster hele tiden udvikler mig, min smag og mine evner. Hvorfor jeg heller aldrig er helt tilfreds med mine designs og jeg er altid på udkig efter de helt rigtige farvekombinationer.
Derfor kan jeg heller aldrig garantere de designs du ser i dag – nødvendigvis er der i morgen. Jeg vil altid forsøge at have en finger på pulsen – altså min egen – og mærke efter om det design stadig er en del af det univers, som jeg gerne vil afspejle.