Bag om plakaterne

Plakaterne har som sådan ikke nogen oprindelseshistorie eller dybere mening – for mig handler det om forskønnelse og personliggørelse. Min tatovør sagde engang ”for hver tatoverings bliver man mere sig selv” – og selvom det ikke er tatoveringer i denne sammenhæng, kan jeg egentligt meget godt lide udtrykket. For som med en tatovering kommer der noget visuelt ud af ingenting. Mine designs kommer ud af mit hoved – noget jeg forestiller mig som værende smukt. Og en tatovering er en udsmykning på kroppen, der siger noget om dig som person, en oplevelse eller bare noget du synes er smukt.

Det er essensen af det jeg gerne vil opnå med mine designs – jeg vil gerne forskønne. Jeg vil gerne skabe kunst, som folk kan identificere sig med og vil have op at hænge som en permanent udsmykning – noget i deres hjem, der siger noget om dem og deres stil. Hvis jeg kan være et visuelt talerør for andres personlige stil og udsmykning – jamen, så er mit job jo done.

 

Men altså hvis man skal fortælle en historie om mine designs – så er det nok den om hvordan jeg fandt min stil.

Pigerne tegnede og drengene spillede fodbold – sådan var det meget fladt og stereotypt langt ud i min folkeskole.

Men jeg brugte så meget tid på at tegne – og selvom mine tegninger ikke hang hjemme på køleskabet, så var jeg da ret stolt af dem. Jeg blev fascineret af at tegne ansigter – kvindeansigter. Jeg må have 1000 i gemmerne, farvelagte eller med blyant og et forsøg på diskrete skygger. Jeg var så fokuseret på at tegne det perfekte portræt 1:1 fotogengivelse. Men jeg var bare ikke dygtig nok – og det kan man jo acceptere i dag – men dengang var det et nederlag for mit perfektionistiske sind at se på de halv skæve skygger og en næse ude af proportioner.
Sååå jeg lå det hele på hylden – i mange år rørte jeg ikke en blyant.

Indtil jeg besluttede mig for at læse til Grafisk Designer (hvor jeg fejlagtigt igen troede at jeg skulle kunne tegne perfekt) hvor jeg så begyndte at tegne blomstermotiver.

I en time på studiet begyndte jeg at tegne – ingen blyant, hvilket pirrede min perfektionisme for jeg tegnede med touch og der var derfor ingen fortrydelsesret – et øje blev til et ansigt i en stil jeg aldrig havde tegnet i før.
Disse blev til de håndtegnede illustrationer som ses på LOOK OUT og FRAMED. Den vågne beskuer vil også bemærke at perfektionismen i mig ikke er forsvundet – som man kunne håbe – derfor mangler ansigtet i FRAMED også et øje. I simpel frygt for at ødelægge den tegning med touch, som jeg ikke kan lave om igen.

Mit plakatunivers er derfor en udvikling for mig som kunster og en måde at minde mig selv om at se det perfekte i det uperfekte og være tryg i det uperfekte.

 Alle mine plakater er familie – jeg bruger mange timer og tanker på at udforme hver og en. Derfor har jeg efterlagt et stykke historie på dem alle i bunden – der fortæller at det er mig der har lavet dem, hvor jeg lavede dem og hvornår.

Jeg håber det er med til at tage dig – beskueren – lidt med ind i min verden og give plakaterne lidt dybde ved at give dig dato og sted for deres oprindelse.

 

Som nogen engang spurgte mig om – ”Sophie, sælger du metervare eller kunst” – hvortil jeg svarede ”jeg sælger kunst”, derfor værner jeg i høj grad over kvaliteten.

Mine plakater bliver trykt i samarbejde med Plakat Parter på FSC-certificeret 235g semigloss satin fotopapir fra HP.